Mine erindringer fra 1953-1968

Hej hvem er jeg så.

Forhístorie
 

Jeg blev født i Århus på fødselsstiftelsen den 27. marts 1953, selvom min mor dengang boede i Herning området. Jeg er døbt i Assing Kirke lidt uden for Kibæk ved Herning hvor min mormor boede dengang.
Min biologiske far er ukendt af mig, jeg fik først som voksen viden om dette, og fik aldrig talt med min mor om det, inden hun desværre døde i 1995. 
Umiddelbart efter fødslen blev jeg anbragt på et børnehjem i Herning og det var planen fra børnehjemmets side, at jeg skulle bortadopteres. Men min mor mødte min far - ja ham jeg kalder far og betragter som far - i løbet af sommeren 1953 og de besluttede sig for, at jeg skulle være en del af deres fælles fremtid- hurra for det.


Jeg kom hjem fra Børnehjemmet da min far og mor flyttede sammen i deres nu fælles lejlighed, som min far byggede ved at udnytte loftsetagen over min farfar og farmors hus på Risdalsvej 5 i Viby ved Århus. 

Min far har indtil min mor´s død hele tiden været overbevist om, at jeg blev adopteret umiddelbart efter jeg kom hjem til Viby, men det har nu efter min mor´s død vist sig ikke at holde stik. Min far oplyste, at der var så mange papirer i forbindelse med min hjemkomst og et renderi af offentlige myndigheder, som skulle overvåge om jeg nu havde det godt, så min far smed dem ud til sidst, og oplyste at når han havde taget min mor til sig, ja så havde han også taget mig til sig som sin egen søn - dermed færdig.
Først ved mødet i Skifteretten efter mor´s død i 1995 går det op for far, at jeg ikke er adopteret, og jeg må underskrive et dokument, så far kan sidde i uskiftet bo, der er nu efterfølgende oprettet et testamente så jeg arver på lige fod med mine øvrige søskende. 
Hele dette cirkus er kun til at grine af, men har selvfølgelig ikke været rart for min far efter mors død. 
Her i marts måned 2012 sidder jeg lige og læser en bog om tidligere statsminister Anker Jørgensen. Da hans kone Ingrid dør må han desværre også igennem det samme som far, da Ingrid havde en datter fra et tidligere forhold, ved hendes død opdager Anker også, at hun aldrig blev adopteret - samme  rod omkring navneattest kontra adoptionspapirer hvor man åbenbart forveksler navneattesten med adoption - en lidt sjov fornemmelse at Anker måtte gennemgå det samme som far. Ingrids barn Kirsten var for øvrigt også på børnehjem da Ingrid og Anker Jørgensen indledte deres forhold.


Min første barndom i Viby.


Jeg boede sammen med mine forældre i Viby fra jeg kom hjem fra Børnehjemmet til december 1958 hvor far og mor købte ejendommen i Lystrup.
Jeg husker lidt fra denne periode hvor mine 2 søskende Elsebeth 1955 og Vibeke 1956 blev født. Jeg husker mine legekammerater John og Leo som også boede på Risdalsvej. John og Leo´s forældre Jytte og Egon flyttede til Over Randlev ved Odder i 1958.(Nu hvor jeg kører bus i Odder området, har jeg tit haft Jytte med i bussen fra Hou - Odder, lidt skægt nu efter så mange år). Leo bor hjemme sammen med sin mor og John bor rent faktisk i Oldrup kun et par km. fra os i Aakjær - underligt som verden kan forme sig om en.)
Specielt husker jeg en episode hvor John og jeg fik skældud af farmor fordi vi ville slæbe min trehjulede cykel op i fars og mors lejlighed. Og jeg husker vi engang blev passet af farmor hvor vi lærte at spille gris, en hyggelig aften hvor mor og far åbenbart har været i byen. Og så kan jeg huske en episode hvor jeg var misunderlig på en dreng på vejen, som åbenbart havde fået en flot bil som han kunne sidde og køre i med pedaltræk - uha hvor ville jeg gerne have haft sådan en.
Jeg husker også vi blev fotograferet af en kanonfotograf foran huset på Risdalsvej, det var åbenbart en stor oplevelse, han kom på gaden og fotograferede os og solgte derefter billederne til dem som ville købe dem.
En anden stor oplevelse jeg husker var da vi en aften - det må have været i 1958 - stod og kiggede efter det første russiske rumskib i kredsløb om jorden, og jeg kan huske at vi fik øje på den.
En anden mindre god oplevelse jeg fik, var da jeg skulle passe på, at Elsebeth ikke forlod lejligheden, mor var åbenbart gået ned efter et eller andet, men Elsebeth ville ud og jeg smækkede døren i så hun fik en finger i klemme og det resulterede i, at hun mistede det yderste af sin blomme på fingeren.
Lejligheden på Risdalsvej var selvfølgelig opvarmet med kakkelovn i stuen, så jeg husker at om vinteren så var soveværelset meget koldt og vinduerne frosne både udvendig og indvendig og dynerne var iskolde, så de blev varmet i stuen inden vi skulle i seng.
Dengang gik vi også meget, jeg tænker engang imellem over hvor lidt folk kan gå i dag, dengang havde vi læge i Tranbjerg på hovedgaden, Dr. Laursen og vi gik da fra Risdalsvej til Tranbjerg, mor med Vibeke i barnevogn og Elsebeth ovenpå og så har jeg åbenbart gået ved siden af. Mor og far havde også kolonihavehus på det nuværende Vidtskuevej indtil vi flyttede til Lystrup. Far havde selv bygget det og jeg husker specielt en aften med mange kulørte papirs lamper som var tændte - det har nok været en Sankt Hans aften vil jeg tro. I kolonihaven var der også et andet ægtepar som jeg tit var på besøg hos, de var så søde husker jeg - jeg har nok altid fået et eller andet af dem.

Det var lidt om min første spæde barndom i Viby - fortsættelse følger fra Lystrup.


Landmanden – Far, og mor som passede hus og havde småjobs. 
Far og mor købte ejendommen i Lystrup i december 1958 af Søren og Kirstine, to ældre mennesker, som havde levet af ejendommen på 2½ tønder land ca. 14.000 m2. Far betalte den formidable sum af 25.000 kr. men så fulgte også arbejdshesten Islænderen Klaus og koen Trine med i købet. Jeg fik af Kirstine lov til at få en gl. 3 benet malkeskammel, hvilket jeg syntes var sjovt - en 3 benet skammel, det havde jeg da aldrig set før.
Ejendommen havde ikke indlagt El, men der var gaslamper i stuen, og der var en vandpumpe i gårdspladsen - vi var jo langt ude på landet dengang - helt i Lystrup og så kun en hulvej derud - folk i Lystrup syntes næsten det var synd for familien. Grenåbanens spor gik langs med marken - det gør de forøvrigt stadigt selvom marken er blevet til industri og der er kommet el og vand derud, ja selv asfalt på vejen er der kommet. 
Nå men tilbage til 1958, far arbejdede dengang som møbelsnedker i Højbjerg, så inden han skulle på arbejde så måtte koen Trine jo malkes og mælkejungen fragtes på cykelstangen op til Lystrup, hvor den blev afhentet - vognmanden kørte jo ikke så langt ud dengang, og slet ikke efter en mælkejunge.
Hesten Klaus skulle jo arbejde i marken når far havde fri, men da den var islænder - som er stædige, ja så skulle den nok bestemme farten, som passede den fint, mens Søren og Kirstine havde ejendommen, som var 2 ældre mennesker. Men den ny ejer (far), som jo var en ung mand på 26 i 1958, skulle jo have lavet noget i en fart og det passede ikke helt med hestens rytme, så den blev hurtigt slagtet og far brugte hans gl. DKW som traktor i marken efterspændt harven - det var nu ikke den helt store succes, men færdig blev han da.

Far og mor havde også på et tidspunkt lejet et stykke jord af banen til urtehave – jorden lå på modsatte side af banen som ejendommen. Vi unger syntes det var spændende, men det tror jeg nu ikke far gjorde da jorden ikke havde været passet i en del år, så det krævede sin mand at få det til en bare nogenlunde urtehave..

Mor vaskede i starten tøj på god gammeldags maner ude ved pumpen, hun havde en vuggevaskemaskine som der kom tøj og varm vand i, som var kogt i gruekedlen og så skyllede vi tøjet ude ved pumpen i gårdspladsen, jeg husker ikke helt hvornår, men hun fik på et tidspunkt en gasgruekeddel som gjorde det hele bare lidt lettere for hende.

I de første år i Lystrup var der en del bærbuske ud mod jernbanen, som far og mor – særlig mor da hun jo gik hjemme  - plukkede løs af og de blev solgt i Århus, men indtægten må ikke have været besværet værd for de blev ret hurtigt rykket op, og stykket inddraget i marken. Far tog også et par år ud at fræse haver for folk, og det var også med til at give en lille indtægt – alle bække små var med til at holde økonomien i orden.

Om sommeren hjalp mor til med roe hakning hos forskellige landmænd i Lystrup og Elsted, jeg mener det var hos Ejner Kaa på Skæringvej og helt sikkert på Godthåb i Elsted, mor var eminent hurtig med et roejern.  På Godthåb plukkede mor og vi børn også æbler i efterårsferien, og det var hyggeligt, for der var der hver eftermiddag kaffe og hjemmebagt kage i køkkenet på Godthåb, og så tjente vi jo en del lommepenge ved det. Når jeg i min tid hos Århus Sporveje kørte linje 9 til Lystrup Øst så kørte man ad busvejen til endestationen faktisk igennem Godthåbs marker hvor jeg i min barndom var en del – ren nostalgi. Mor kom i de sidste år i Lystrup til at køre rundt med reklamer Postvæsenet.

PÅ tværs af Grenåbanen

Far hjalp lidt henne ved Svend Sørensen som havde ejendom lidt længere ude af vejen, men på den anden side af Grenåbanens spor, og far skulle engang efter han havde fået en benzindrevet traktor hente et læs hø eller halm hos Svend. Vi unger og mor blev placeret på toppen af læsset og så gik det ellers over jernbaneoverskæringen, som jo var ubevogtet og udsynet var jo ikke det bedste, når toget kom fra Grenåsiden, da der var lidt skov og en kurve på banen, så det endte med at far lige akkurat fik traktor og vogn over sporet for snuden af toget. Jeg kan huske at toget standsede lidt henne af banen og togføreren skældte far ud. Det resulterede i hvert fald i at far fik en bøde for dette. Men vi overlevede da alle.

Brand i oliefyret i stuen .  

I 1961/62 havde skorstensfejeren været på besøg, og så skulle skorstenen jo gerne være renset, men det modsatte var tilfældet, skorstene var stoppet og da mor tændte op oliefyret – tror det måske var et petroleumsfyr så skete der det at der skete en røggaseksplosion og flammerne stod ud af lågen i stuen – nu var der jo ikke telefon i huset dengang så mor måtte på cykel hen til enten Anna og Svend eller Anders og Gudrun på Møgelgården for at ringe til brandvæsenet. I mellemtiden havde far dog fået stoppet branden med våde tæpper, men jeg husker vi unger blev bedt om at være udenfor huset og far havde taget skrivebordskuffer ud med vigtige papirer så der ikke skete dem noget. Det må have været vinter for vi sad og stod udenfor huset i sne. Da brandvæsenet kom kunne de køre igen, da alt var slukket og i orden – jeg kan huske at far blev gal på den lokale reporter fra Århus Stiftstidende (Hoffman), da han fik en dramatisk artikel ud af det – han havde spurgt nogle børn der kom ude fra os som tilskuere om hvad der sket, og de havde jo fortalt flammerne stod op af skorstenen og der var ild i stuen – hvilket han med ildhu fik en god historie ud af. (en fjer blev til 5 høns)

Fra hulvej til industrikvarter på Møgelgårdsvej.

Udviklingen i Lystrup tog fart i begyndelsen af tresserne og i 1962-63 besluttede sognerådet at jorden skulle opkøbes og der skulle være industrikvarter, først blev jorden fra Møgelgården på den anden side af markvejen solgt - det var ikke det store problem for sognerådet, da det jo var sognefogedens jord, og på samme side af vejen helt oppe ved byen havde sognefogedens søster Kirsten en lille ejendom, så det gik også glat med det køb. Værre gik det for sognerådet da de ville købe fars jord - særligt da mor overhørte en bemærkning under sognerådets besigtigelse af jorden, bemærkningen lød:  hvis han nu får et par træsko til hver af ungerne, så må det jo sikkert være godt. -  måske en humoristisk bemærkning, men ikke særligt strategisk valgt. Da far hørte dette og han vidste på forhånd hvad en af sognerådsmedlemmerne havde fået for sit jord, som lå hvor Hedeskovvej i dag ligger, ja så var hans udgangsposition for forhandling rimelig god, da udstykningen/vejforholdene ikke kunne komme i gang uden de fik ca. 2 tdr. land jord af far. Så hele købet endte med at far fik 25.000 kr. for jorden - nogle dyre træsko for sognerådet.


Men efterfølgende gik det hurtigt, der blev lavet veje, kloakeret og lagt strøm ind og de første industrigrunde blev bygget, og far skiftede arbejdsplads og blev tømrer hos Henning Pedersen på Rokhøj et par hundrede meter fra huset. 
Far fik sat kvist på ejendommen og udnyttet det gl. loft til 3 værelser, Elsebeth Vibeke og Annie havde fælles værelse og jeg fik mit eget i starten, men selvom Kim var lille så syntes jeg nu det var rart når vi var der sammen. Far lavede også selv badeværelse og ombyggede køkkenet og stalden blev lavet om til værksted, fyrrum og gildesal.
Men far og mor var nu ikke helt tilfredse med at bo midt i et industrikvarter, da fars drøm jo var et lille landbrug som han kunne hygge sig med, og derfor blev ejendommen solgt i 1970 for 165.000 kr. og de flyttede derefter en meget kort periode til Viby - ca ½ år i lejlighed inden far og mor købte ejendom i Askildrup ved Randers. Jeg var på det tidspunkt flyttet hjemmefra i 1968 og har derfor aldrig boet i Randersområdet. Underligt nok købte min gl. klasselærer Erik Mouritzen og hans hustru en lille ejendom nær min fars i Askildrup og jeg besøgte dem et par gange der.


Lille klasse - Lille skole i 1960  

Jeg startede i Elsted Skole i 1960. Skolen var dengang ikke ret stor, og så vidt jeg erindre var vi den første skoleklasse, som ikke gik i fællesklasse med andre årgange. Vi var 8 elever i 1. klasse: Jens Zacho Jørgensen, Henrik Løhde, Hans Hilmer Hintze, Gert Mikkelsen, Ellen Laier, Vibeke Johannesen, Sonja Lægdsmand og så lille mig. Skolens lærere var dengang Niels TH. Ladefoged - skoleinspektør, Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer i de små klasser, Erik Mouritzen og Grethe Pedersen som startede samme år på Elsted skole. Elsted skole havde dengang kun 2 klasseværelser på hver sin side af skoleinspektørens privatbolig, et lille bibliotek, og sløjdlokale i kælderen og så et gymnastiklokale. 

Klasselærer Eva Ravn Sørensen

Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer var fantastisk god til alle de små klasser, hun boede dengang i en af de 2 lærerboliger som lå umiddelbart ved siden af skolen, Hun boede sammen med sine forældre i boligen, da hun var ugift. Hendes far var tidligere førstelærer på Tranbjerg Skole. Hun inviterede på saftevand og kage hjemme hos hende selv om sommeren og jeg kan huske at vi alle nød den store gæstfrihed hos hende og hendes måde at tackle os små rollinger på, hun var næsten som en reservemor for os. Hun tog os med i skoven - (Skårupgård skov) Eva Ravn Sørensen var i det hele taget en god lærer for små nye forsigtige elever, hun forstod at gøre os alle trygge ved dette nye med skolegang. Eva Ravn Sørensen lever stadigvæk her i 2015 og bor nu på Plejehjemmet Sønderhøj – efter hun havde holdt på Elsted Skole boede hun på Birkebakken tæt ved skolen i hendes egen bolig.

En skole i udvikling

I de kommende år  fra 1960 og fremefter udviklede Lystrup og Elsted sig utroligt hurtigt og i 1963 var vi 20 i klassen, og skolen blev udvidet kraftigt med mange nye klasseværelser, fysiklokale, husgerningslokale, nyt bibliotek og formningslokale kom til. I 3 klasse fik vi ny klasselærer Tony Broch Pedersen, som var gift med Grethe Pedersen. Ham var vi ellevilde med alle sammen, han var vel den eneste lærer som kunne skabe ro i klassen på sin helt egen måde, han var spændende som lærer og vi lyttede altid til hvad han sagde, det var også ham som de øvrige lærere vi havde beklagede sig til hvis vi ikke kunne være stille i timerne - jeg husker engang hvor han i en hel time talte med os om hvorfor vi ikke kunne være stille i de øvrige læreres timer, vi skulle have haft regning tror jeg, men han brugte i stedet timen til næsten enetale omkring vores opførsel og vi alle lyttede og der blev i alle tilfælde i en lang periode derefter meget mere ro i klassen. Vi måtte desværre undvære Tony som klasselærer efter 2 år, da en klasselærers lod var at skulle undervise i dansk, og det var absolut ikke Tony´s favoritundervisning, han vil helst undervise i regning, matematik, fysik. Så vi fik derefter Erik Mouritsen som klasselærer de sidste år, som for øvrigt også var en god lærer. 

Skoleudflugter - blev væk

I de første år, havde skolen en årlig udflugtsdag, jeg kan nu kun huske  3 udflugtsture, som gik til Ålborg Zoo, Kalkgrubberne i Mønsted og så en sejltur på Himmelbjergsøerne. Den første tur var til Ålborg Zoo, og der gik jeg åbenbart og lullede lidt rundt for mig selv på et tidspunkt for panikken var stor da vi skulle hjem derfra og jeg manglede, men jeg blev da fundet.


Eftersidning

Ellers var min skolegang i det store hele god, jeg fik dog en eftersidning engang af Grethe Pedersen fordi jeg ikke havde lavet min engelskopgaver, men min mor blev så gal at hun ikke ville lade mig sidde efter, da hun og far ikke kunne engelsk og ikke kunne hjælpe mig. Jeg skulle være mødt en time før de andre for at sidde efter selvom det vel snarere var før. Men jeg kom i alle tilfælde ikke før til den normale time og jeg havde seddel med hjemmefra. De øvrige af mine klassekammerater syntes det var sejt at jeg bare var blevet væk. I den periode sad eftersidningerne meget løst ved Grethe Pedersen da mange ikke gad lave deres opgaver i hendes timer og så blev hun gevaldig hysterisk på os, og det hjalp i alle tilfælde ikke på vores lyst til at deltage aktivt i hendes timer snarere tværtimod.


Hjælpebibliotekar

Jeg fik et helt specielt forhold til Tonni Broch Pedersen, da jeg i mange af mine frikvarterer i 7. og 8. klasse hjalp til på skolebiblioteket som Tonni havde ansvaret for. Biblioteket havde udlån et par gange om ugen i middagsfrikvarteret. Jeg hjalp med at stemple lånerkort og bøger og sætte bøger på plads. Tony Broch Pedersen var også af den opfattelse at jeg burde have fortsat i skolen og afslutte den efter 10. klasse, men jeg ville hellere i bagerlære. Han havde jo nok ret i at jeg burde have læst videre, men det var jo ikke så almindeligt dengang, kun dem hvis forældre var noget ved musikken fortsatte i realen og gymnasiet, far syntes derimod at vi helst skulle have en uddannelse indenfor det fag som interesserede os.  Det med 8-10 klasse var jo helt nyt dengang.


Erhverspraktik hos Salling og i Marselisgårdens Bageri

I 8 klasse kunne vi komme i erhverspraktik, og for mit vedkommende ville jeg jo gerne afprøve bagerfaget, så derfor kom jeg i erhverspraktik hos Salling i efteråret 1967 – det var en god uge og spændende at være i Salling, et par af mine klassekammerater var også i Salling som henholdsvis Smørrebrødsjomfru og Kok – jeg mener det var henholdsvis Ellen og Ulf – Ulf nød nu ikke opholdet, da han hver dag blev sat til at pille løg. I februar 1968 kom jeg så i erhverspraktik i Marselisgårdens Bageri, et ophold som gjorde at jeg kom i Bagerlære der fra august 1968 – læs mere om dette andetsteds 


Livet i Lystrup i 60erne

Mor og far handlede mest lokalt hos Købmand Skærbæk ved stationen og hos bageren Holger Johannesen på Lystrupvej. (jeg mener at kunne huske, at bageriet tidligere lå sammen med Lystrup kro ved stationen men det nedbrændte)  Far afhentede de første år i Lystrup gammelt brød hos Holger, som blev til grisefoder da det var opløst i vand sammen med grotning – der skulle jo spares hvor der kunne. Det skete da også at vi unger når far kom hjem med sækken, lige skulle se om der lå nogle kager fra dagen før øverst i posen som kunne spises – det gjorde der næsten altid. Senere blev købmandsvarer indkøbt hos William Pedersen på hjørnet af Bygaden og Lystrupvej. Ellers fik vi gas fra Cykelhandler Laier, som også var vores lokale benzinforhandler og cykelsmed – jeg købte for øvrigt ny cykel for en del af mine konfirmationspenge hos Laier – fin cykel med dynamolygte og speedometer og kilometertæller. Tøj og lign, samt ny gummistøvler - gummisko om sommeren - blev købt hos trikotagehandler Laier, hvis mand lavede træsko, som vi også fik engang imellem da vi blev ældre. Det var altid spændende at være med hos Trikotagehandler Laier, som havde alt hvad man næsten kunne tænke sig, og fru Laier var altid så rar og hyggede om os unger.  ”pæne” sko blev købt i Aarhus – som regel hos Wolther sko i Ryesgade – de blev næsten altid købt lidt for store så kunne de holde i 2 år – dem måtte vi kun gå i når vi skulle til fest osv. det samme var gældende for vores skoletøj – der skulle skiftes når vi kom hjem fra skole – det skulle jo være ordentligt i skolen – derhjemme kunne vi jo godt gå i noget lidt for slidt tøj. Kød og des lige blev som regel købt hos Slagter Løhde, far og mor slagtede også selv – så begrænset indkøb af kød. Indtil de fik egen fryser da der blev indlagt strøm i ejendommen i 1963, så havde mor og far en fryseboks i frysehuset i Hjortshøj, der cyklede vi ad et par markveje over til Mejlbyvej, det var en hyggelig udflugt for os unger. Et af sommerens højdepunkter var, når vi fik overtalt mor til købe is hos fru Demstrup på Bygaden, hele 25 øre for en ispind – jeg var vild med en sherbet, som vel var en form for lemonflødeis, men den kostede jo lidt mere – måske hele 30 øre. Klippet blev vi hos frisør Niels Sørensen på Bygaden.


Ny cykel til mig og dukkevogne til Elsebeth og Vibeke.  

I 1960 da jeg skulle begynde i skolen kort efter min fødselsdag den 27. marts – mener at huske skoleåret dengang startede 1. april. Nå men i fødselsdagsgave det år fik jeg en fin ny blå cykel på 2 hjul, og Elsebeth og Vibeke fik hver en dukkevogn som far og mor havde indkøbt hos SA Nielsen i Østergade i Århus. Far havde på det tidspunkt ikke bil så han havde på en eller anden måde fået dem transporteret fra Østergade og ned til Rutebilstationen og ind i bussen til Lystrup, som han hver dag var med til- og fra arbejde hos Møllers Møbelfabrik på Oddervej i Højbjerg. Vi gik sammen med mor op til bussen for at hente far ved smeden i Lystrup hvor bussen holdt over for fodboldbanerne, det var ikke normalt vi hentede ham der da han cyklede derop, men den dag var der jo behov for flere hænder til at fragte godset. Vi var jo helt sikkert ellevilde over gaverne, og jeg fik lært at cykle ret hurtigt, da måtte jeg have hjælp af Anders på Møgelgården som kom forbi da far rendte bagefter mig og holdt cyklen, da jeg ikke turde køre uden han holdt fast med en kæp i bagagebæreren. Anders tog over og pludselig var han ikke bag mig mere og jeg af ren skræk kørte jeg ind i et trådhegn og væltede – hegnet var vistnok uden strøm. Men få minutter efter så havde jeg lært at cykle alene.


Hvad legede vi som barn i Lystrup.

Om sommeren var vi meget ude og spillede bold, hoppede i sjippetov eller legede i sand med biler osv. Tag fat eller andre former for gemmelege var også et hit, særligt når vi var mange fætre og kusiner sammen. Om vinteren hyggede vi os inde når altså ikke vi var ude og lege i sne, eller tog op på Kælkebakken nord for gården Hovmarken på højen hvor Lystrup Kirke i dag ligger – dengang måtte vi gå igennem Hovmarkens gårdsplads og op igennem skoven, da Sønderskovvej ikke fandtes. Ellers hyggede vi os inde med kortspil, lege med legoklodser (der var kun firkantede klodser, og senere kom der døre, vinduer og tag), en del år syede vi alle stramaj og puder af guldklude med korssting. Mor strikkede meget dengang og syede en del tøj særligt til pigerne. Ellers læste vi en del, mor holdt fast Familie Journalen og Hjemmet og vi børn fik Anders And hver uge. Århus Stiftstidende har mine forældre altid holdt i den tid de boede i Århus området. Jeg kan huske et mor på et tidspunkt købte ”Mit Skatkammer” til os børn, men det faldt ikke i god jord hos far, da han mente de var for dyre, og far læste jo aldrig da han var ordblind. Ellers fik vi masser af gratis bøger hos ovre hos far´s søster og svoger i Mundelstrup. De boede nabo til Awerhoff papirfabrik og de fik masser af kasserede bøger fra bibliotekerne, så der ”lånte” vi børn mange gode børnebøger med hjem – det med aflevering igen fungerede ikke helt efter bogen. For resten indsamlede vi en årrække aviser i Lystrup som vi solgte for nogle få ører pr. kilo til Awerhoff – jeg afhentede også tomme sække fra Minkfodercentralen, men de skulle sprættes op, da de bestod af flere lag papir og det midterste var et lag tjærepapir som ikke kunne genbruges, og derfor skulle det fjernes inden resten kunne sælges til papirfabrikken, men kiloprisen var højere end for avispapir, så det var besværet værd. Hvad vi gjorde ved tjærepapir laget ved jeg ikke, men mon ikke det blev brændt i brændefyret – miljøkrav var vist ikke opfundet dengang. Om aftenen fik vi børn også lov til at se børnetime i fjernsynet, da far og mor fik det i 1964. Efter aftensmaden skulle Elsebeth, Vibeke og jeg som de største vaske op, tørre af og sætte på plads i skabene, og det gik på skift hvem der skulle hvad – ikke altid det gik helt stille for sig, men gjort blev det, det var ikke til diskussion.  Måske fik vi også lov til at se lidt fredags- og lørdagsunderholdning, men voksenfilm måtte vi ikke se.


”Julens Glæde”  

Mor havde en årrække den opgave at stå for opkrævning af Julens Glæde i hele Lystrup, man havde en bog hvor der stod hvad man havde indbetalt i løbet af året, og når man så kom til december så blev ”Julens Glæde” udbetalt til at gøre godt med i julen – pengene blev indsat i banken, og så var det mors opgave at uddele dem i december.


Avisbud

Som 12 årig begyndte jeg at køre rundt i Kildevangen med Århus Stiftstidende (ca 40 aviser) – næsten alle holdt dengang Århus Stiftstidende. Jeg fik det formidable beløb af ca. 17,50 kr. om ugen, og tit havde jeg også en andens tur i Lystrup når nogle holdt fri. Jeg kunne faktisk godt lide jobbet, og det tog jo kun ca. 30 min hver eftermiddag efter skoletid – det værste var jo weekenderne da avisen var en morgenavis i weekenden.  Aviserne skulle hentes på Munkhøj hvor de lå klar og optalt til alle os avisbude.


Arbejdsdreng

Senere arbejdede jeg også lidt hos vores nabo Møgelgårdsvej 39 som på det tidspunkt var en mand som lavde udstandsninger – jeg sad ved en standsemaskine som udstandsede plader til radiatorrør til busser. Når jeg tænker over det i dag så var det vist ikke helt ok, da jeg sad alene ved en standsemaskine.

Hjalp mor med rengøring, mor havde en årrække lidt småjobs med rengøring et par steder. Hun gjorde rent hos Hugo Kragh, som lavede møbelstoffer og gardiner, og hos Århus Mørtelkompagni. Tit hjalp vi unger til med rengøring især hos Århus Mørtelkompagni, hvor mor gjorde kontorer og baderum rent – det var godt støvet af alt det cement, og ikke særlig let rengøring.


Lystrup og omegns Folkedanserforening

Far og mor var sammen med Erika Blach og hendes mand med til at starte Folkedanserforeningen op, og far var kasserer i foreningen. De gik til dans en gang om ugen hele efteråret og vinteren frem til sommer hvor der var pause. Vi børn (Elsebeth, Vibeke og Jeg) gik også til Folkedans på et børnehold, så der fik da lært at danse lidt. Mor og far deltog også i diverse stævner hos andre foreninger i Østjylland i en årrække.


Tryg og god barndom

Alt i alt syntes jeg vi havde en god og tryg barndom med en hjemmegående mor mens vi var små og efterhånden som vi blev større så kunne hun godt have lidt småjobs som forbedrede økonomien – vi store måtte så passe de mindste mens mor arbejdede og det gik jo fint. På den måde fik mor og far også råd til ny bil (Simca 1000) og en lille campingvogn, som vi fik mange gode ferieminder ud af rundt i hele landet – 2 voksne og 5 børn i bilen og campingvognen bagefter, det gik fint dengang – Kim var den mindste og han sad på skødet af mor på forsædet og resten på bagsædet – sikkerhedsseler var ikke opfundet dengang. Da jeg blev lidt større fik vi et lille spidstelt som Elsebeth, Vibeke og jeg sov i og resten sov i campingvognen.

 

 

 

Kommentarer

02.11.2016 10:50

allan hunnicke jensen

jeg har aldrig glemt dig. du er altid i mit hjerte. mange tak for en god skolestart og en tryg hverdag. skolestart 80

07.03.2016 19:57

ole olesen

har skrevet om min barndom og ungdom på pc. har nu fået det omsat i bogform til børn og børnebørn ,det er bare fedt.