Bryllup Tina og Søren og ferie i Prag

Sommerferie 2015

Sommeren er endnu ikke begyndt, men når man som jeg arbejder i et fag hvor vi arbejder hele året med fuld styrke, så afholder vi jo også sommerferie i hold fra begyndelsen af maj. I år var der så mig der måtte holde sommerferie i de 3 første hele uger af maj, og det forløb jo udmærket selvom vejret ikke har været ret sommerligt - mildest talt nok den dårligste rent vejrmæssigt af de gange hvor jeg har holdt sommerferie i maj.

Begivenhedsmæssigt har niveauet derim od været højt og flot. Forårets 3 konfirmationer og ikke mindst Tinas og Sørens bryllup den 16. maj.

Tina og Sørens bryllup:

Først vil jeg sige, at det var et smukt og dejligt bryllup som de holdt. Smukkere kunne en brud vel ikke være end Tina i hendes pink brudekjole og Søren i hans smukke jakkesæt som matchede brudens farver. Stedet de havde valgt til selve bryllupsceremonien var velvalgt i Mindeparken med flotte ny udsprungne blomster og blade. Middagen derhjemme var super, og den kok som tilberedte maden kom fra restauranten hvor maden var bestilt. Link. http://restaurant-et.dk/ det var som at sidde i selve restauranten hvor kokken kom og præsenterede hver ret og de vine der hørte til. Det var en fantastisk oplevelse.

Men forud for dette perfekte bryllup var der vist hvad man roligt kan kalde en del hændelser som de begge godt kunne have været foruden. Det første var at der hvor de i meget god tid havde bestilt hotel og mad, lige pludselig pga. en var rejst ikke havde noteret noget ned og efterfølgende kunne de ikke få de lokaler og værelser som var aftalt, så det hele endte med at de klogelig nok meddelte hotellet, at de så ment bare skulle glemme de nogensinde havde bestilt noget.

Den sidste hændelse skete fredagen får brylluppet, da de fik en sms fra det byrådsmedlem som skulle vie dem. Hun kunne desværre ikke komme til tiden, da hun var i USA og først ville være i Aarhus sidst på eftermiddagen – hun tog det meget let og meddelte at hun jo så kunne kigge forbi derhjemme sidst på dagen og vie dem der. Bryllupsfoto kunne de jo godt få taget i Mindeparken alligevel selvom de ikke var gift. Der tror jeg nok at både Tina og Søren gik lidt i sort med den besked. Byrådsmedlemmet var heldigvis ikke socialdemokrat, men et kvindeligt medlem af Venstres byrådsgruppe.

Nå men i panikkens time måtte der jo findes en løsning, og jeg spurgte Søren og Tina om jeg ikke skulle kontakte min gode ven Ango Winther og høre ham. Det blev gjort og Ango sad fredag aften i Kolt forsamlingshus som gæst ved et par som han havde viet på Rådhuset om eftermiddagen – knap en km. fra Tina og Sørens lejlighed. Efter Ango var færdig med middagen holdt han et lille møde med Tina og Søren på bagsædet af sin bil og fik deres historie om hvorfor de nu ville giftes osv.  

Det blev til den mest fantastiske personlige tale til Tina og Søren lørdag eftermiddag i Mindeparken og Ango Winther havde endda haft kontakt til Rådhuset som havde udfærdiget vielsespapirerne, som Ango Winther og vidner kunne underskrive.

Så stor ros til Ango Winther som redningsmand. For øvrigt har jeg jo kendt Ango i knap 40 år nu, og for øvrigt serverede han også ved mor og fars sølvbryllup den 24. april 1979. Lidt skægt syntes jeg.  

Så med de udfordringer der har været i forbindelse med deres fantastiske bryllup så kan det jo kun gå godt fremover.


Prag: Den sidste uge drog Thomas og jeg sydover til Prag i en lejet autocamper og det var en dejlig oplevelse.  Turen derned i autocamper gik legende og let og Prag er jo en vidunderlig og smuk by, og gæstfriheden i Prag er god og ikke mindst var vejret godt. Vi kunne gå rundt i Prags gader og stræder og nyde det i et herligt vindstille solskinsvejr. Selv om aftenen var det hyggeligt at sidde ude og spise og mærke varmen.

Vi boede på en lækker campingplads Praha Klanovice lidt uden for byen hvor alt fungerede perfekt. Fine toilet- og badeforhold. Ved indskrivningen fik vi en dansk velkomstfolder udleveret og campingpladsen har aftale med DCU så der gives rabat på overnatningerne. Website. www.campingpraha.cz

Der var busforbindelse hver halve time ind til Prag fra kl. 04.11 – 23.49 og vi kunne på 5 minutter tage bussen hen til stationen hvorfra vi tog et tog direkte til Prags centrum, også med halv times drift i samme tidsrum som bussen. Vi købte på campingpladsen en 24 timers billet for 30,- kr. som gav adgang til at køre med samtlige busser, tog, undergrundsbane og sporvogne i hele Prag området.

Den kollektive trafik fungerer bare 100% og chaufførerne sælger ikke billetter, de købes i kiosker osv. og trækkes i automater ved stationer. De skal bare stemples ved indstigning. En lille sjov detalje ved busserne er at man selv åbner dørene udvendig ved indstigning på en knap. Der er automatisk stoppesteds annoncering og de 5 næste stop vises på et skærm.

God og skøn ferie.