Anna og Gerlak Lorentsen – min mor´s plejeforældre

Min Mor oplevede den sorg at miste sin far som 11 årig i 1945, da hendes far var 72 år.

Min mormor Elisabeth Fruerlund var på det tidspunkt 45 år og alene med sine 6 børn hvoraf den ældste Harry var 18 år og den mindste Jens Peter blev døbt samme dag som hans far blev begravet.

 

De levede på et husmandssted i Kibæk mose syd for Herning hvor morfar havde været lidt landmand, mælkekusk og gravet tørv under krigen. Et meget fattigt husmandssted hvor der ikke var til det daglige brød selvom Harry knoglede på for, at få det til at hænge nogenlunde sammen efter sin fars død.

 

Husmandsstedet var både utæt og fugtigt og mormor led tit af lungebetændelse, og det er her Anna og Gerlak kommer ind i billedet, for en dag hvor Gerlak kom forbi så det meget slemt ud, der var hverken mad eller penge i huset og mormor lagde i sengen og var syg. Gerlak tog omgående købmanden og hentede de mest nødvendige madvarer for derefter at kontakte kommunen og forlangte de sendte noget mad derud og ellers tog sig af familien, hvilket ellers ikke var noget man sædvanligvis gjorde dengang.

 

Anna og Gerlak som ikke selv havde for meget – Gerlak havde en lille gård og havde arbejdet i brunkulslejerne i Søby under krigen - mente sig dog i stand til at have mor i pleje for at aflaste mormor og dette blev til et livslangt venskab med den familie, som vi altid besøgte jævnligt også deres børn besøgte vi. Ligesom de deltog i samtlige familiebegivenheder, Anna var gudmor ved min barnedåb f.eks, og de deltog også ved mit bryllup med Lone og var med til Sørens barnedåb.

 

Mor betragtede dem altid som sine reserveforældre, og fik her en god opvækst. Anna og Gerlak var for mig at se de mest uselviske mennesker, der også senere hjalp mange personer som havde det svært de var begge meget socialt indstillede til trods for, at Anna alt den tid jeg kan huske var meget syg. Men til trods for det dyrkede Anne økologiske grøntsager meget før det kom på mode, og solgte dem fra vejkanten i Tjørring hvor de i deres ældre dage fik et lille hus med lidt jord, Gerlak  var ansat ved Herning Kommune i vandforsyningen, og var tillidsmand for sine kolleger.

 

I deres pensionisttilværelse arrangerede de igennem mange år en udlandsrejse for pensionisterne i Tjørring hvilket altid var en succes.

 

I al den tid jeg har været voksen besøgte jeg dem tit, og deres søn Ola og jeg som var jævnaldrende fik et nært venskab igennem årene, som førte til, at vi holdt ferier sammen og deltog i alle familiebegivenheder der også.

 

Sammenholdet i den familie har altid været utroligt godt, og ved hver en given lejlighed, alm. Fødselsdage, runde fødselsdage og større fester, var der altid godt humør og sang. De hyggeligste stunder var nok dem hvor man bare dukkede op, og fik en altid hjertelig velkomst. I de år Anna Gerlak boede i Tjørring var det en god tradition at der altid blev sunget sange som folk kunne huske inden man gik ind og spillede kort til langt ud på natten i et festligt humør.

 

Gerlak var altid den store taler ved enhver fest i vores familie, og indholdet var så enhver med tilbageholdt åndedræt lyttede til hans vise ord, som viste hans og Annas utrolige sociale sindelag, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mit eget sociale sindelag kommer fra mange af hans taler og gennem mødet med de 2 prægtige mennekser og deres familie. Ola har jeg desværre ikke set igennem en årrække nu, sidst vi mødtes var ved Annas begravelse den 23.april 2002 Anna blev 84 år gammel, Gerlak var da død i 1996 83 år gammel.

Avis artikkel fra Herning Folkeblad da Anne og Gerlak havde diamantbryllup

Overskrift 1

Gerlak holder tale for mor på hendes 60 års fødselsdag 9. april 1994

Overskrift 1

Anne og Gerlak til Søren´s barnedåb 27. marts 1988 - samme dag fyldet jeg 35 år.