Rekruttid Efteråret 73

Den 1. oktober 1973 blev jeg indkaldt som soldat i Holstebro ved dragonregimentet, men den karriere var meget kort 7 dage så blev jeg forflyttet – dog helt frivilligt, da der var sket en fejl ved indkaldelserne. Der var indkaldt for mange til Holstebro og for lidt til Kronens Artilleri regiment på Sjælsmark Kaserne. Vi blev alle spurt og vi var 7-8 jyder der valgte Sjælland i stedet for Jylland, selvom der var en del sjællændere der var indkaldt til Holstebro så ville de ikke til Sjælland og aftjene deres værnepligt.

 

Så efter den lille omvej omkring Holstebro så havnede jeg på Sjælsmark kaserne hvor både luft- og feltartilleri var hjemhørende i efteråret 1973.  Værnepligten var netop nedsat fra 12 måneder til 9 måneder og heraf var de første 3 måneder rekrut tid.

 

Rekrut tiden:

Vi boede på Sjælsmark Kaserne som var bygget først i 50erne, og vi boede vel ca. 12-14 mand på en fælles stue. Vi skulle lærte at vedligeholde udrustning og ikke mindst at lægge tøj sammen så det kunne være i vores små skabe, og rede senge hvor vi ikke havde dyner men kun tæpper og lagner, og så pudsede vi støvler til den store guldmedalje og rense og adskille geværer. Vi brokkede os højlydt over vi ikke kun nå alle vores opgaver i pauserne i starten, men efterhånden fik vi jo rutine og der blev efterhånden konkurrence stuerne imellem om hvem der var bedst.

 

Vi var i felten for at grave skyttehuller og på overnatningsøvelser i det fri, og vi marcherede som om vi aldrig havde lavet andet. Årstiden var vel den værst tænkelige oktober, november og december hvor regnen væltede ned og vi rendte rundt og legede krig og lå på skydebanen i regn og slud – hold op hvor vi nød det. Men trods det så havde vi det faktisk sjovt og vores delingsfører som var reserveofficer var en fin fyr, hård og retfærdig og meget menneskelig, og disciplin lærte vi til ug.

 

Bassetiden Averøre Kaserne

Bassetiden:

Efter endt rekrut tid blev vi overflyttet til Avedøre Kaserne ved Hvidovre – en gammel kaserne som nu er nedlagt her holdt luftværnsartilleriet under hæren til.

Vi skulle oplæres i bruge 40 mm kanoner og alle fik specialopgaver, jeg kom på værkstedet og våbendepotet – en ren loppetjans, men det indebar så også at vi der gik der skulle have flere vagter om aftenen og natten enten i hovedvagten eller på kasernearealet.

 

Desværre var vi ikke mange på kasernen om aftenen/natten da de fleste jo boede i Københavns området og kørte hjem ved 4 tiden som regel, kun når der var natøvelser eller andet så var vi mange og så steg omsætningen i tutten betragteligt.

 

Vi holdte skydeøvelser på Gniben (Sjællands Odde) hvor vi med 40 mm kanonerne skød efter et lille sportsfly som havde en pose ca. 1 km efter sig som skulle rammes. Skydeøvelserne blev indstillet når færgerne fra Ebeltoft lagde til og fra ved færgelejet – helt sikkert en god ide, da træfsikkerheden ikke altid var særlig god. Vores Kaptajn kunne være en temmelig hysterisk hvis skydeøvelserne ikke gik tilfredsstillende, og så skulle der bare fyres nogle granater af indtil vi havde lært det.

 

Året 1973/1974 var det år vi havde oliekrise og kørsels forbud om søndagen – dette gjaldt dog ikke militæret, som havde sin sædvanlige kvote Diesel olie som skulle opbruges ellers fik man ikke samme mængde olie det efterfølgende år, så vi kørte til den store guldmedalje, hvor alt andet holdt stille. Det eneste sted der blev sparet var på det varme vand, vi skulle alle i gymnastiksalen for at tage bad i vinteren 1973/74.

 

Ellers sluttede vores uge af med et 5 km. Løb lig over middag fredag, hvorefter vi aftrådte til week-end. Her var vores kaptajn meget forstående så vi holdt tidligt om fredagen – en væsentlig grund var at han boede i Ålborg og også gerne ville tidligt hjem på weekend, og som han altid sagde, så tog københavnerne jo hjem hver aften, så var det vel også ¨rimeligt at vi jyder kunne holde tidligt fri om fredagen.

 

Værnepligten blev desværre forlænget efter de 9 måneder, da det var lige i opstarten med frivillige konstabler, så der var ikke nok som havde lavet kontrakter, så derfor blev vi tvunget ”frivillige konstabler 3 måneder, men med konstabel løn - den sidste 3 måneders periode var så godt som ren afslapning, da der var kommet et nyt hold værnepligtige til kasernen.

 

Vi sluttede af med at fordele hærens luftartilleri til henholdsvis flyvestation Værløse og Ålborg og i den sidste uge kørte vi alt materiel fra Avedøre Kaserne til henholdsvis Værløse og Ålborg, så vi var med til at lukke og slukke luftværnet med 40 mm kanoner under hæren.

Basserne samlet

De få gange i bassetiden hvor holdet var samlet på kassernen så skulle der jo festes. Det skete ikke så tit, men forud for skydeøvelser på Gniben eller forud for vores natoøvelse i Oksbøl var holdet samlet på kasernen aftenen før- det var måske medvirkende til ikke altid lige præcise skydninger - og godt der ikke udbrød krig på disse tidspunkter.

Ophold var populære

Holdet her ved en hvileplads på vej hjem fra skydeøvelse på Gniben - sådanne pauser blev nydt i fulde drag

Skydning m. pistol

Vi er her samlet til skydning m. pistol i Jægerspris og vores kaptajn står med armene i siden og er betænkelig ud - og det havde han alt mulig grund til, for umiddelbart før eller efter forlader en af vores kammarater skydebanen uden at have affyret sine skud og uden at sikre pistolen for kort efter at fjumre med den og affyre et skud på vej tilbage mod os andre - heldigvis gik skuddet i jorden, men han fik det desværre så psykisk dårligt at han kort efter blev hjemsendt

Vaskedag

Så vaskes der tøj, om fotoet er taget til ære for hans mor vides ikke - men det kunne jo være hun gerne ville se, at hendes lille søn godt kunne selv.
Billedet er af en af mine soldaterkammerater fra Ørum på Djursland Hans Peter som jeg efter soldatertiden besøgte enkelte gange.

Vores eget armmærke

En af mine soldaterkammerater var en god tegner, og han fik fabrikeret et armmærke som vi alle købte og fik påsyet vores uniform. Dette var ikke uden problemer og vi fik tilladelse fra aller højeste sted til det.
Mon forsvarsministeren også var indblandet - lang tid tog det i alle tilfælde inden alle tilladelser var i hus.

Mærket bærer et latinsk navn som betyder "andejægerne"

Hjemsendelse

Den 27 september 1974 aftrådte vi for sidste gang, og hvis fotoet er lidt sløret så er det højst sandsynligt fordi vi aftenen før fejrede den forestående afslutning på knap 12 måneders værnepligt - glade og feststemte var vi - men også en smule vemodige da det var sidste gang hele holdet var samlet.