Faglig aktiv

6. januar 1976

Min første arbejdsdag hos Århus Sporveje som buschauffør – et job som jeg havde længtes efter, at starte op i siden jeg som ung bagerlærling kørte rundt i sporvognene med en del af de gamle vognstyrere indtil sporvognene blev nedlagt den 6. november 1971 hvor jeg selvfølgelig kørte med på den sidste officielle køreplanstur som blev kørt af 187 Robert Pedersen.

 

Jeg nåede inden den officielle ansættelse dog at køre sporvogn dog ikke så langt, men hjalp med at rykke vogne frem ved remissen på Dalgas Avenue og en enkelt tur blev det til fra Herluf Trollesgade til Marienlund ikke helt lovligt, men pyt nu er det jo historie så mon ikke det går at afsløre det.

 

Men tilbage til min første ansættelsesdato, vi var et hold på 5 mand som mødte op hos trafikmester Kurt Hou Jensen, som i løbet af den første uge kørte rundt med os i de forskellige vogntyper og præciserede for os hvor vigtigt det var at vi mødte til tiden, og vi skulle være korrekt påklædt.

 

Ugen efter kom vi med en ældre kollega rundt på de forskellige linier, hvilket ikke alle de ældre kollegaer var vilde med. Men ellers en god opstart som ny buschauffør. De første 2 år kørte man næsten kun delte vagter, mødte til en ekstrabus om morgenen og kørte en eftermiddagsvagt bagefter. Der blev ført timeregnskab + og – timer, så i perioder havde man mange minustimer og i andre perioder kørte man 2 vagter om dagen for at banke timer af som man skyldte. Først senere kom der en opgørelse hver 6. uge hvor timeregnskabet blev nulstillet. Derudover fik man i nogle perioder en ringeseddel som betød at man de næste 6 fridage skulle ringe for, at høre om man havde fri på sin fridag, og det var næsten helt sikkert, at det havde man ikke.

 

Kasserer i Timelønnedes Klub under SID februar 1976 – november 1977.

Jeg blev meget kort tid efter ansættelsen valgt som kasserer i Timelønnedes Klub som var klubben for nyansatte indtil de efter 2 års tilfredsstillende ansættelse blev fastansat som tjenestemænd.

Ango Winther var på tidspunkt formand for klubben, og havde den filosofi at det gerne måtte være en nyansat som kunne fungere i næsten 2 år indtil vedkommende skulle ansættes som tj. Mand. Ango og jeg fik et godt samarbejde og vi er stadig meget gode venner, nu hvor han er køreplanlægger og byrådsmedlem. Vi fik indført timeregnskabet for de nyansatte inden han blev tj. Mand i april 1977. Vi boede en tid i samme lejlighed i Marselisgården da han pludselig blev husvild, og vi hjalp til i bageriet da Helge Hansen på dette tidspunkt var alene i bageriet om dagen.

 

Kasserer i Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling under DKA/FOA i perioden 1980 – 1995. Efter fastansættelsen 1. januar 1978 var jeg i en periode ikke faglig aktiv, men da den daværende kasserer i klubben blev sygepensioneret i 1980 blev jeg opfordret til at stille op til posten hvilket jeg indvilligede i, og jeg blev valgt december 1980. Tony Søgård Hansen var på daværende tidspunkt formand efter Poul Erik Jørgensen som var udnævnt til trafikmester i sommeren 1980, Tony blev som næstformand konstitueret som formand indtil valget efteråret 1980 hvor han blev valgt som formand, samtidig med at jeg og Henning Frandsen blev valgt til bestyrelsen. Mine opgaver var dengang rene kassereropgaver bogføring og indbetaling af kontingent til DKA nu FOA.

 

Formand Henning Frandsens højre hånd vedr. praktiske opgaver og kassereropgaverne en dag ugentligt. På generalforsamlingen 1981 blev Henning Frandsen valgt som formand i et kampvalg med Tony Søgård. Henning og jeg fik et godt samarbejde fremover, da jeg og Henning delte de praktiske opgaver på kontoret imellem os på den måde, at vi en dag ugentligt ordnede alle udsendelser af breve og informationer til kollegaerne, samtidig med at jeg skulle ordne de praktiske opgaver omkring kassererjobbet. På det tidspunkt var der kun en fuldtids frikøbt person nemlig formanden og så mig som frikøbt en dag ugentligt.

 

Turnusgruppen. Der havde igennem en årrække været nedsat et tjenestefordelingsudvalg, som skulle komme med oplæg til en ændret arbejdsfordeling blandt buschaufførerne, dette udvalg havde ikke den fornødne kompetence til ændringer og derfro kom udvalget ikke langt med deres overvejelser. Det blev i 1985 nedlagt og der blev nedsat en turnusgruppe bestående af – fra ledelsens side personalechef Allan Søgård Larsen (nu direktør hos Falck), Trafikmester Kaj Hvid (senere trafikchef) Kontorchef Claus Jørvang, Formand for Trambusklubben Ib Isaksen og så mig som kasserer i Brancheafdelingen.  

 

Vores mål var en total ændring af arbejdsforholdende for buschauffører ved Århus Sporveje, dengang var kun en lille del af de ældste buschauffører placeret på rene liniehold, derefter kom der blandede hold på flere linier, og de resterende tjenestemænd kørte uden for tur placeret på fridagshold som kørte ferieafløsnings osv. Alle holdene var placeret i en 6 dages turnus med 5 arbejdsdage og 1 ugentlig fridag, dog havde linieholdene fået placeret nogle planfridage som gjorde at de i enkelte af ugerne havde weekend fri.

 

De resterende buschauffører, som var organiseret under SID som timelønnede havde kun placering på rammeturnus hvor man kunne dække flere dagtyper/vagter, delte vagter og timeregnskab som også dengang blev opgjort hver 6. uger. Personalegennemtrækket var da også tæt ved 20% om året eller ca. 135 chauffører.

 

Turnusgruppen opfandt mange modeller for turnusser og der var næsten ingen grænser for hvad der kunne lade, men målet var alle i egen tur og ingen turnus i modur hvilket vil sige man i det gl. system startede med aftenvagter og sluttede før en fridag med morgenvagt for, at få mest muligt ud af den ene ugentlige fridag. Men arbejdstilsynet var indblandet i turnusopbygningen og det bedste ville selvfølgelig være rene vagter enten formiddag, eftermiddag eller aften, men når det ikke kunne lade sig gøre så vagter hvor man startede med morgen- og sluttede med aftenvagter, dog brød vi reglen på den sidste vagtdag forud for en fridag så man gik hjem ved 19-20 tiden.

 

Arbejdet i Turnusgruppen blev fremlagt på utallige medlemsmøder og generalforsamling i 1988 hvor forslaget blev nedstemt, da de ældste chauffører godt kunne se de mistede en del rettigheder, da de i det nye system skulle have rådighedsvagter hvor de godt nok kendte arbejdstiden men ikke indholdet. Skuffelsen var stor blandt de yngste og i særdeleshed i Turnusgruppen, men Byrådet kom os i og for sig til hjælp, da der skulle ske besparelser i Århus Kommune, og disse besparelser kunne kun opnås ved at minimere personalegennemtrækket og et tårnhøjt sygefravær. Så med enkelte til retninger for de ældste kollegaer, (det blev aftalt at alle chauffører blev opdelt i en ældste, mellemste og yngste grupper på rådighedsvagter. De ældste kunne kun afløse på egne linier de mellemste på egen og en nabo liniegruppe, og de yngste kunne køre alt) dette siden viste sig at være katastrofal ved opstarten til vinterplan 1989. de ældste kunne ikke køre nogle vagter, men tog andre vagter på overarbejde i deres normale arbejdstid, set med faglige øjne en god taktik – altid overarbejde, men det holdt overhovedet ikke og de mange turnusformer gjorde, at tilstedeværet af chauffører på de enkelte dage svingende alt for meget p.g.a. forskellige fridagsmønstre. Så resultater efter det første år var ikke en besparelse, men en merudgift på et sted mellem 17 og 20 millioner kr.

 

Der blev igennem 90erne lavet mange til retninger, som gjorde at systemet virkede nogenlunde tilfredsstillende, men der vil altid være daglige problemer med, at chauffører skal flyttes fra en dagtype til en anden p.g.a sygefraværet ikke er ens på de enkelte dage, alt andet fravær kunne styres og sat op mod et personalegennemtræk på 135 om året og ned til ca. 65 så er der her opnået en stor gevinst dog blev der foræret timer væk hver uge pga. rådighedsvagterne ikke blev udnyttet fuldt ud.

 

Det er det man nu forsøger at få en aftale i stand på, men man er nu igen der hvor man opsplitter personalet i flere grupper og man indfører rammeturnus som skal dække flere dagtyper, hvilket igen giver et stort personalegennemtræk, men hvis Århus Sporveje skal overleve i konkurrence med de private busselskaber så er der ingen vej udenom.

 

 

Foto af Sporvogn på Harald Jensens Plads 6. november 1971 - sidste ordinære køreplandag m. sporvogne i Århus - Bemærk linie nr. er fjernet foran - gæt selv hvem der har det stående !!!!!

30½ år må være nok

 

Alt får en ende 

 

Det kan vel ikke være den store hemmelighed for nogen af jer, at jeg i løbet af foråret en del gange har udtrykt mig meget klart omkring situationen ved Århus Sporveje.

 

Et firma som jeg igennem mange år har sat stor pris pga. vores pålidelighed. Denne pålidelig må jeg jo desværre se sat over styr her i 2006, og det har været frustrerende at været ansat som buschauffør under disse forhold - forhold som desværre ikke ser ud til at ændre sig i nærmeste fremtid.

 

Utallige udtalelser fra min egen fagforening FOA omkring politikernes ansvar og. ansvarsforflygtigelse, har fået mig til at træffe et valg her umiddelbart før skolernes ferie, da en forhandlingsløsning ikke har de store udsigter, hvilket slet ikke har været kendetegnende for virksomheden Århus Sporveje – vi har altid kunnet diskutere og forhandle os frem til en acceptabel løsning som både vi som chauffører, ledelse og ikke mindst vores politiske ledelse (byrådet) kunne acceptere.

 

Konklusionen er derfor blevet, at jeg på et møde den 31. juli er blevet afskediget med pension med udgangen af oktober måned 2006.

 

I perioden 1. august -31. oktober afvikler jeg ferie, feriefridage og afspadsering og køber mig fri, da jeg pr. 1. august er startet som buschauffør hos Arriva Odder på linierne 102,103 fra Odder til Århus, Linie 306 til Horsens og linie 331 til Skanderborg.

 

Jeg er efter 3 dages uddannelse nu begyndt at køre alene hvilket fungerer fint, selvom man jo har svedt nogle gange - ikke kun pga. varmen - men over en for mig fremmed billetmaskine, som åbenbart kan lave billetter til næsten hele landet. Linienet og bustyper kendte jeg jo udmærket.

 

Jeg er helt overbevist om, at det for mig er den helt rigtige løsning, og jeg har ikke fortrudt beslutningen et eneste sekund